Kommentarer fra Anna Luminara


10 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Den næste Skorpionherre - Kapitel 1
Fed og meget actionpacked tekst! Man kan se, at du har en masse drive bag for at fortælle historien - så den skrider frem uden noget unødvendigt fyld. Det er en glæde at se. Der er en del slå-, stave- og tegnsætningsfejl, men det er ikke skæmmende for læsningen. Det kan du altid rette senere.
Jeg var lidt forvirret over begyndelsen og savnede indlevelse i starten af læsningen, men resten af teksten gjorde absolut op for det. Det føltes dog lidt tungt med den enorme beskrivelse i starten. Den kan måske flettes ind mere elegant. "Show, don't tell," som de hippe siger.

Jeg er glad for at se, at du har en nogenlunde konsekvent fortællerstemme. Den er ganske vist lidt distanceret og upersonlig, men formidler nøgternt. Jeg ville foreslå, at du skifter fra ydre til indre syn, hvis du evt. på et tidspunkt skal omskrive teksten. Der er ingen tvivl om, at du har godt fat i William som både hoved- og point-of-view-person, og du skildrer endda hen mod slutningen hans følelser med en indre fortællerstemme. Det er rent stilmæssigt en smutter, men jeg tror teksten ville blive mere levende af mere fra den bøtte. Du beskriver ret lige på, at han er vant til det hårde liv i ørkenen - derfor ville det ikke være nogen større fortællermæssig ændring, da hans indre syn kan være mindst lige så uimponeret som den nuværende stemme er. ;) Keep it up, og lad os se noget mere!
10 år siden
10 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
En farlig deling - 2. del
Okay, nu har jeg læst begge tekster i denne historie i et stræk, så dette bliver lidt kritik med perspektiv. Selve din idé er spændende, og meget endda. Jeg er vild med nymfe-magi-tingen, du kører med. Men der er en del ting du skal have styr på, og øve dig mere på, for at du kan fortælle historien. Jeg bliver meget distraheret af flere ting:

Din stavning er ikke hæslig, men der er flere ord du har konsekvent stavet forkert. Der var en kommentar på den anden tekst, der nævner nogle. Din tegnsætning skal der også arbejdes på og så ville jeg anbefale dig at skrive tal med bogstaver i stedet for at bruge tal, da det (i hvert fald for mig) bremser læsningen. Og husk, en karakter råber ikke højere, fordi forfatteren bruger caps lock.
Desuden skal du have styr på nogle mere fortælletekniske ting - dialog og fortæller var de to ting, der stak mest ud for mig. Jeg tror kun du har en enkelt svipser, hvor du ryger over i nutid.

Du bliver nødt til at indikere, hvem der taler hvornår. Særligt når du har lange blokke af dialog, hvor dine karakterer sidder stille. Særligt passagerne hvor de to skændes, i denne afdeling, er forvirrende og jeg må læse frem og tilbage, for at finde ud af hvem der overhovedet fortæller historien.

Når du har to karakterer, der begge er interessante og historiedrivende, gælder det om at holde tungen lige i munden. Og du er ikke konsekvent med, hvilken karakter fortælleren følger. Du kan i princippet prøve at bruge en Tolkien-agtig kamera-fortæller, men når det er så personlige historier vi følger, tror jeg, at det ville give for meget upersonlig distance. Måske skulle du vælge en af de to, og så lægge din fokus der. Eller måske (og dette er bare mig, der læser din tekst og får idéer på dine vejne) bruge nymfe-slavepigen som en ankerperson. Hun kan måske give et interessant insider-blik. Men nu ved jeg jo selvfølgelig ikke en døjt om, hvor du egentligt er på vej hen.

Særligt i del 1 har du en masse passager, hvor du forsøger at fortælle om den verden, historien foregår i. Det virker desværre lidt kunstigt og opstillet., da vi har Daniel og slavepigen der prøver at invie os i deres verden. Derimod føles det meget bedre, da du bruger omgivelserne til at forklare for personerne, med introduktionen af Salamone og hendes folk.
Og jeg er ked af at sige det - det gik først op for mig, at den tilsyneladende womanizer, Daniel, er dybt og monogamt forelsket i en enkelt pige, da han selv (noget overraskende) rejser sig og siger det.

Keep it up! Jeg håber, at vi får mere at se! :) For det er meget klart, at du har en masse på hjertet.
10 år siden
10 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Unavngivet fantasy/kærlighedsroman
Interessant, absolut. Det drev min læsning mere frem, at jeg vidste det er en begyndelse til en længere historie. Du har allerede slået et maritimt tema an, og jeg bliver nysgerrig på hvad der egentligt gemmer sig på bunden af den swimming pool.

Jeg har egentligt ikke så mange forslag til rettelser.
Jeg syntes du er meget up front med beskrivelserne af personerne. Det føles lidt intimiderende, og du kunne sagdens få dem flettet mere glat ind. Og så er der jo den gamle traver om "show, don't tell", som du måske også godt kunne se lidt på med karakterernes interaktion. Men det er avancerede forbedrelser, da du allerede har en god stil.
Jeg har ikke rigtigt noget på dit sprog ellers, da det er glat og meget nemt at læse. Og så er du konsekvent med din fortæller, hvilket er fedt.
De første par afsnit var lidt forvirrende og famlende, i forhold til resten, men dem kan du jo kigge på, når du er længere inde i processen.

Så alt i alt, en fin begyndelse. Jeg glæder mig til at se, hvor du går hen ad. Jeg er i hvert fald fanget. :) Der er dog to ting jeg kom til at tænke på - hvad er din målgruppe, og hvor langt er du overhovedet med arbejdet?
10 år siden
10 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Med livet i hænderne
Wow. Det er godt nok en drastisk slutning. Meget fin lille tekst, selvom det nu kom lidt bag på mig. Det hintes at moren måske er lidt neurotisk og søsteren forfordeles også, men hvad med hovedpersonen? Der må da være noget helt galt med ham, hvis han begår selvmord fordi et børnehavebarn får mere opmærksomhed end ham. Det kunne du godt have skrevet mere ind i teksten - i hvert fald mellem linjerne.
Ellers et fedt sprog! Du udtrykker en hel masse med små hentydninger, og sproget er flydende og behageligt. Desuden fungerer grebet med at skifte fra 1. til 3. pers. fortæller ganske fint. Og selvfølgelig ankertemaet med at vaske hænder, der samler teksten.
10 år siden
11 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Den blide datter
Det er skægt hvordan identifikation virker, og der er ingen tvivl om at denne historie er skrevet ud fra en forælders synspunkt. Et interessant greb, for du giver i hvert fald mig lyst til at slå den far i hovedet med noget tungt og sige "stop med at tænke på dig selv din nar, og spørg din datter hvordan hun har det!" Jeg kan i hvert fald mærke en masse uforløste spændinger i den her familie, men jeg syntes at du stopper novellen på det forkerte tidspunkt. For jeg bliver som læser i tvivl om jeg sympatiserer med den part, du gerne vil have mig til at føle med. Hvis det er meningen at det skal være en happy ending, hvor datterens selvmordsforsøg bringer forældrene sammen, syntes jeg det er en meget usympatisk slutning.

Desuden lidt småting. Der var nogle forvirrende slåfejl, især en i starten, men dem finder du hurtigt ved en gennemlæsning. Og så er der et sted, hvor fortælleren springer fra indre til ydre fokalisering:

Det ville være så meget nemmere og rarere, hvis han kunne slippe for en ambulance, slippe for at andre skulle involveres mere, end de allerede var. Andreas var en sky mand, og han ønskede ikke, at andre skulle involveres i, at hans datter havde problemer.

Det første er skide godt, for det fortæller en masse om faderens desperate tænkning, og hans person. Men så i næste sætning skifter fokaliseringen og bryder novellens stil totalt. Slet den sætning, det er alligevel næsten en gentagelse af den før.

Ellers en spændende tekst. :)
11 år siden
11 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Et Kvad om Jern og Mos - Vers 3 - Rustet je...
Sproget er meget nemmere at læse her, næsten som om du har skiftet stil. Er det bevidst? Det flyder i hvert fald meget bedre, syntes jeg, uden at miste egenarten helt.
Og så ved jeg ikke om det er fordi jeg har guldfiskehukommelse, men jeg endte med at rode rundt i hvilke dværge der var hvem. Det gav dog mening til sidst. Og så kæder du meget fint de to forrige vers sammen med det sidste, selvom det tog noget tid for mig at udrede flashbacket i midten og placere det.
11 år siden
11 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Et Kvad om Jern og Mos - Vers 1 - Jern
Nu har jeg så fået hentet op og læst del 1. Du har helt klart et bedre greb om sproget i del 2 - jeg vil faktisk mene, at der er en ret stor forskel. Du bruger også ordene bedre der, og mere korrekt.

Og det ødelagde desværre rigtig meget for min læsning, at du havde navngivet en af dværgene Gandalf. Inde i mit hoved switchede universet straks fra dine egne fine billeder til Ringenes Herre, og hvad jeg nu har fået indoktrineret ad den vej. Det gav teksten et perspektiv jeg helst var foruden, da det ellers er en nydelse at læse fantasy, som denne, der ikke står direkte på tæerne af Tolkien.

Ellers, overordnet som jeg har sagt før, jeg er vild med din stil!
11 år siden
11 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Et Kvad om Jern og Mos - Vers 2 - Mos
Super fedt skrevet. Meget barokt. Jeg er vildt med stemningen og universet, rigtig dejligt beskidt og eksplicit. Desværre syntes jeg at sproget ofte tager opmærksomheden fra hvad der sker, ved at være lidt for kringlet. Du kunne sagdens forenkle det en del uden at ødelægge stilen, og samtidig drive historien mere frem. Oldnordisk ordstilling er måske lidt overdrevet, nu hvor du har den store ordbog fremme. Desuden var der noget kronologi der forvirrede mig og en del dialog, der lå meget klumpet.
Ordet "øfling" er forresten genialt. Det er hermed stjålet.
11 år siden
13 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Lusiana Dionysiosdatter
Tak for en fortælling med massere af gode idéer. :) Der er mange ting jeg kunne rette, og jeg er absolut enig i det Nina allerede har noteret.
Det lugter absolut af Ann Rice, det' her, og jeg giver dig thumps up da jeg er en stor fan af hende. :) Måske er originalitet ikke tekstens styrke, men du har en fortælleglæde der giver én lyst til at læse videre - fejlene til trods!

Desuden har jeg også nogle ting jeg gerne vil påpege: du har ikke greb om synsvinklen. Den er overvejende 3. pers. bundet til Lusiana, men den glider frem og tilbage. Et sted hopper den ind i Mikkel, andre steder bliver den altvidende og nogle steder har den slet ikke noget tilhørsforhold.
Karaktererne er desværre også meget flade og udfylder ikke de roller du giver dem. Du har brug for lidt mere "show" her, og lad endelig karaktererne nosse lidt rundt og opleve småting der ikke er strengt nødvendige for handlingen. Selve handlingsforløbet er desuden også for lang i forhold til tekstlængden, så fyld på med nogle beskrivelser og "bonusklip". Mindre montage, mere beskrivelse!

Ellers tak for en dejlig lille historie. Handlingen er der nemlig intet i vejen med, den mangler bare lidt sul på kroppen og et solidt make-over. ;)
13 år siden
13 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Turen går til Albaicin
Dejlig lille tekst, den hensætter mig totalt til da jeg var på studietur i Granada dette forår. Albaicin er så fantastisk et sted at ingen beskrivelse kan indfange stemningen totalt, men jeg syntes nu alligevel at du har gjort et fornemt stykke arbejde. Desværre syntes jeg bare at de gode beskrivelser fader ud og giver plads til en mere postkort-agtig tekst. Jeg ville gerne have set endnu mere frådseri i udtryk og stemninger, farver, lys, sved, smag, friskplukkede citroner, vandpiberøg og påtrængende gadesælgere.

Argh... men dejlig tekst! Nu får jeg lyst til at sidde og meditere og tænke på mig egen tur. Hvordan jeg slæbte mig op ad det skide bjerg flere gange for at få flamencoundervisning i en lille, hvidkalket hybel med 20 tagterasser et sted oppe bag Albaicin, lige der hvor klipper falder lodret ned mod floden, med Alhambra strålende på den anden side af kløften med sine tusind små lys om natten... Suk...
13 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Anderledes
Dav Sarah - nummer to af de tre metaltosser fra metalfoto.dk skriver her. ^^

Egentlig en skøn lille tekst der meget levende og autentisk beskriver en piges kamp mod indskrænkede hængerøvsbøller og autoritære forældre. Jeg kan mærke at det er noget du sikkert selv har været ude i, og eftersom jeg år tilbage også selv var igennem hele det cirkus kan jeg genkende 99 % af det du skriver.

Nu er du jo ikke så gammel, så alle de ting jeg normalt ville slagte andre over skal du ikke have lige så meget kritik på. Jeg kunne dog godt tænke mig at du som forfatter havde fjernet dig selv helt fra historien (dine kommentarer om hendes "nederen" situation er ret fortællerafslørende) og i stedet kørt det hele ind i Majas hoved. Det er en kunst der skal læres over lang tid, men man kan aldrig begynde for tidligt. ;)

Åh ja, og så vil den mest hardcore tredjedel af metaltosserne gerne revse dig for at kalde Bring me the Horizon hardcore dødsmetal. Det er deathcore -dødsmetal, og absolut ikke i den kategori der hedder hardcore. ;)
Men jeg kan se at du er fra Roskilde-egnen, så vi ses nok en dag på Obscene eller i Fatima. ^^
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Shaguny - Prolog
Damnit, kom til at trykke "enter".... Nå - ville lige tilføje, at jeg faktisk godt kan lide denne "backbone". Hvis du vil skrive en pagan-fantasy der handler om naturens kamp mod hersker-menneskernes konstruerede religion, er jeg den første der vil støtte op om projektet.
Så prøv at skrive prologen lidt om. Du kunne evt. bruge første halvdel og fokusere på troldene og feerne, evt. ved at zoome ind på dem og indskrive dine faktisk rigtig gode "hvem tilhører verden" -linjer. Det kunne jo være en slags gennemgående struktur i fortællingen.

Keep it going!
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Shaguny - Prolog
Jeg kan godt liden prologens lidt poetiske opbygning. Det er en sjov og effektiv måde tingene bliver ridset op på og alt kommer på sin plads.
Desværre syntes jeg bare at denne tekst lugter mere af brainstorming end af brugbar prolog. Den serverer jo alle romanen/den lange fortællings pointer på ganske få linjer! Så kan jeg jo lige så godt nøjes med at referere til romanens pointer uden egentligt at vide hvad der forgår. Dette er en backbone ikke en prolog.
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Jorden
Det var godt nok lidt af et syretrip ... Effektivt og originalt, må jeg sige.
Du skrev i din profil at du ser op til Kenneth Bøgh Andersen. Det kan absolut ses! Nu er du kun tolv år, så ingen forventer et floromvundent, fejlfrit sprog a'la ham. Men du er da på vej.

Du skal dog arbejde med det: sætningerne er meget staccato-agtige, og savner en smule liv. Prøv at bytte om på ordstillingerne og slå nogle af de kortere sammen. Desuden har du en tendens til at 'opremse', når du skal beskrive nogle ting. Lad være med det - udvælg i stedet de esentielle ting og koncentrer dig om dem.
Der er en vis mening med at han vågner og bliver slået bevidstløs i nogle omgange, men prøv at reducere det - og lav eventuelt en dags pause mellem drømmen og de fantastiske hændelser for at give et mere nuanceret billede af Carl og få os indført i hans indstilling til drømmen.

Selve idéen om en kristen fantasy skal jeg ikke kommentere på, da jeg ikke bryder mig om for meget om genren. Men carry on - der er lagt op til noget lidt a'la en kristen 'Erik Menneskesøn', og det er der for så vidt intet galt i.
Jeg kan dog godt lide detaljen om at Adam og Eva er sorte. ;-)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Sapes Folket
Det må jeg nok sige... Jeg er rimeligt imponeret - en rigtig flot tekst, taget i betragtning at du kun er 13. Der er selvfølgelig mange ting du kan gøre bedre, men det er sådan noget man skal lære som éns skrivning vokser. Og du har massere af plads at vokse på!
Du skriver meget filmisk. Jeg havde hele tiden den indre film kørende og fulgte Katie. Fedt! :D

Mit råd til dig i første omgang er, at du skal give teksten mere plads at brede sig på. Lav nogle linjeskift for at give luft og sæt læsehastigheden ned. Nogle steder ligger dine replikker lige oven i hinanden, så man kan blive forvirret og forveksle de forskellige der taler med hinanden. Fyld nogle flere beskrivelser på og vis hvad de forskellige karakterer gør og hvordan de reagerer.
Den scene hvor hun hopper ud af vinduet og løber efter stemmerne fungerer rigtig godt. Du kunne sagdens give den endnu mere liv ved at gøre lidt af det jeg har foreslået. Så ville det være ren fantasy-thriller.

Der er mange stave- og tegnsætninsgfejl, men det kan du rette hen ad vejen som du bliver bedre til det. Fortælleteknisk har du selvfølgelig også noget at komme efter, men du er stadig en del foran mange vokse, som jeg har læst tekster af. ;) Er du i tvivl om noget, så bare skriv til mig og spørg. Jeg er ret vild med den her tekst og glæder mig meget til en fortsættelse!
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Pigen med Det Røde Hår og De Smukke Øjne
Lidt sort... Meget koncentreret tekst der rammer godt ned i kærestesorger (hvis det da er det, for det tolker jeg det som).
Der er enkelte slåfejl: I første linje er enkelt-værelses-lejlighed stavet med stort (jeg ved ikke om du ser en særlig kunsternisk kvalitet ved at brække ordet op på den måde, men jeg ville bare sige etværelseslejlighed) og i fjerde sidste linje mangler der et 'd' i 'kvinden'.

Lyrisk og rammende. Lidt a'la 'In my darkest hour'. :)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Jonas Jernnæve - Kapitel 1
Her bliver i hvert fald lagt op til en omgang klassisk fantasy hvor et barn ryger til en anden verden. Ikke propfyldt med nyskabelse men det fungerer uden tvivl.

Jeg savner helt klart noget medsyn. Den alvidende fortæller viser mig bare ikke de sider af Jonas,der skal få mig til at følge efter ham i en hel roman. For mig virker han bare som en irriterende møgunge der bliver mobbet i skolen og har traumer på grund af en fraværende, alkoholosk far. At han har det hårdt får mig ikke til at sympatisere med ham - tværtimod bliver jeg bare irriteret når han snerrer ad sin stakkels mor.
Og så virker det underligt for mig, at du vælger at vise flashbacket med højdespringet når vi har et lige så godt kronologisk indslag med grus i bukserne, der kunne give os en lidt bedre fornemmelse af hans dårlige dag - og hverdag.
Og gør lidt mere ud af sproget. :) Du skriver meget "Han gjorde dit, han gjorde dat" -agtigt. Prøv at rykke rundt på sætningskonstruktionen. Nu har jeg selvfølgelig ikke læst andet end denne her, så hæng mig ikke ud hvis du er kommet efter det til dato. ;)
Ellers rigtig hyggelig læsning! Keep it up!
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Prima Nocte
Yessir, det her lugter langt væk af vampyrer... Super fint skrevet, - ja, man kan næsten selv mærke det mens det sker... Sådan set ikke nogle anmærkninger til teksten, men det er måske fordi jeg læste så hurtigt og ubesværet, at jeg er hoppet lige lukt over de fejl der eventuelt måtte være... Hvilket er et kompliment! ;)

Jo, der er lige to ting, knyttet til det sidste afsnit: Du indleder det med Solen blev liggende i sin seng og hun så den aldrig igen. Det er en fin metafor, men fordi ordet 'seng' ellers har været så gennemgående i første del af teksten kommer jeg til at tænke, at pigen enten hedder 'Solen' eller simpelthen er solen... Anden del af sætningen afslører dog, at ingen af tingene passer. Det snublede jeg specielt over. Og lige bagefter laver du en genetiv-fejl: Du skriver 'hendes krop' et sted, i stedet for 'sin krop'. Men det er flueknepperi.

Godt gået! Er det ment som noget der skal fortsættes, eller er det hvad det er? ;)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Forladt
Lad mig gætte... Den er skrevet efter et FSA-stileoplæg? ;) Jeg har netop selv (i 9. klasse) skrevet en novelle, hvor oplægget hed 'forladt' og man skulle skrive ud fra et billede af en dukke på en sten på en strand... Den blev faktisk ret god - måske skulle jeg prøve at sende den herind? Det tror jeg faktis, at jeg gør...

Nå, tilbage til din novelle! Du har generelt et godt og malende sprog, der bringer en stemning frem. Men det er som om du har skrevet novellen ud fra fragmenterede billeder i dit hovede, i stedet for en handling. Jeg har svært ved at holde fast i noget konkret mens jeg læser, og det føles som om handling og minder flyder frit mellem hinanden. Nogle steder virker det meget poetisk, men til sidst føles det lidt som om teksten mangler en solidt skelet.
Og en hel konkret modsigelse: Da pigen finder dukken med beskeden fra moderen, står der først: og havde med si-ne endnu sparsomme læseevner tydet de tre små ord, der senere skulle komme til at fylde så meget i hendes liv. "Glem mig aldrig". Derefter samler hun det lange brev op med det noget højere lix-tal, og læser det. Ganske vidst med problemer, men hvis man skal tyde sætningen"glem mig aldrig", kan man ikke læse sådan et brev. :)
Åh ja, og så ret liiige de orddelinger en anden gang. ;) Men det er flueknepperi.
Over all super fint!
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Velfærd og tryghed i Danmark?
Du har uden tvivl fat i et eller andet - jeg har selv en moster der er indlagt på ubestemt tid på Sankt Hans, så jeg kender til den problemstilling du hiver frem her og har set hvad der sker med de pårørende.
Men ja, det er som om teksten savner noget. Måske noget mere kød, lidt argumentation eller bare generelt en smule mere fabulering over emnet? Der kan sagdens fyldes mere på! Når jeg læser den, tænker jeg mere på en meget subjektiv avisartikel end et essay.
Jeg tvivler ikke på at du har et stærkt budskab, og måske netop derfor skal du prøve at fokusere lidt mindre på pointen og mere på emnet som en helhed... Men jeg håber også du sender mere ind, så man nemmere kan bedømme dig. :)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Isfuglen
Jeg er vild med dine beskrivelser af vinterhaven. Det virker meget livagtigt og nærværende. Og egentligt en genial idé, med en have hvor det altid er vinter. Men, hvis du engang skal revidere historien, ville jeg råde dig til at skrive "vinterhaven" med stort og gøre det til et egenavn. Den egentlige betydning af ordet 'vinterhave' er en stue med glasvægge og glasloft, hvor der er store potteplanter der blomstrer om vinteren. Måske er det ikke alle der ved det, men de der gør vil studse over dit brug af ordet. ;)
Ellers en super idé... Og generelt en fed idé du har med hele historien. :)

*Ahem* Skal du have kritik? Ja. :p Det skal alle, og selvom det er en sød lille historie, er den ikke fejlfri.
Det er fint nok at du går H.C. Andersen i bedene, men sætninger som: "Se, det var et rigtigt herskab," og "se, nu sker der noget," er gumpetunge og malplacerede. Og absolut ikke nødvendige når man skriver den slags fabler - det bliver heller ikke bedre af, at de kun optræder to gange, lige i starten. Det virker som om du oprindeligt havde en idé med dem, men så bare har glemt dem under skriveprocessen.
Jeg har personligt mistet idéen med, at pigen er afrikansk. Måske er det meningen at hun skal være specielt "magisk", fordi hun er sort og har blå øjne? Well, visuelt giver det mig ikke andre billeder end sorte slaver der opvarter rige sydstatsfamilier... Hvis du gerne vil fremhæve pointen med det, så revidér eventyret og fyld mere på. Der anes rigeligt med baggrundsstof, så det er bare at gå i gang! ;)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
At være mørkeræd
Hæhæ tak for en novelle, hvor hovedpersonen rent faktisk dør til sidst. Men det er ellers et stort og alvorligt emne du har presset sammen i den lille novelle. Der er uden tvivl plads til lidt mere, måske noget optrævling om hvorfor han render rundt og hallucinerer og vil bombe andre for sin gud?..

Skriveteknisk er der faktisk ikke noget at spotte, ikke i første omgang, i hvert fald... Så tillykke! :D En velskrevet og destilleret novelle! (Oven i købet skrevet af en 15-årig! Fedt!)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Fortællinger om Jantahu - Del 4
Jeg har lige læst alle fire afsnit som helhed, og det virker faktisk nogenlunde sammenhængende. Men, næste gang du sender en ny tekst, så slå dem der har samme hovedperson sammen til et kapitel i stedet for at have to seperate afsnit. Det vil virke lidt bedre.

I andet afsnit undrede noget mig: Hun siger i slutningen af første afsnit, at hun er sur på ypperstepræsten. Men i andet afsnit snakker hun med ham, som om de er bedste venner og hun ingen forbehold har overfor ham. Det kunne ellers være en god anledning til at vise, hvorfor hun er sur på ham. Og du kunne eventuelt gøre ham knapt så villig til at tro på hvad hun siger. Han virker nemlig som typen, der kunne være en rigtig strid bureaukrat, som hun kan slås med.
Og hvorfor vil hun rejse væk med ham? Der står et sted at han har reddet hende, men det skinner ikke på nogen måde igennem. Hans roller er alt for løs og udefineret, på trods af at han rent faktisk er en nøgleperson.

Du har mange, meget lange passager, hvor dine hovedkarakterer tænker. Det virker forvirrende. Prøv at indarbejde deres tanker i handlingen, og spred så de vigtigste tankebidder ud mellem nogle af de ting de foretager sig. Og find en anden tankeindikator end *x*. Jeg plejer at bruge 'x', men en anden eller slet ingen kan også bruges. Stjerner virker bare ikke specielt godt.

Du er bedre på vej med personkarakteristikken end de fleste, men specielt Menar kunne godt bruge nogle flere personlighedstræk. "Almindeligvis arbejdsom, men til tider rebelsk teengaer med stjernedrømme" er ikke verdens mest originale personlighed, og det er desværre det indtryk man får. Men mere kan sagdens indføres.

Keep it up! Glæder mig til at læse videre!
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Hjertegalop
Et sødt lille kærlighedsdigt. Rimene er lidt hjerte/smerte -agtige, men uden de store komplikationer. Måske er det ikke verdens mest indviklede rim, men til gengæld fungerer de. Rytmen er lidt ujævn, hvilket ikke er helt optimalt når digtet har så enkel en tekst.
Men alt i alt et simpelt digt med et simplet budskab. :)
14 år siden
14 år siden
Anna Holm (Anna Luminara)
Nybyggerne - Kapitel 3
En fin historie... Ikke fordi den er ekstremt revolutionerende inden for nybygger-science fiction -genren, men den har da sine gode elementer. Du skriver fint og forståeligt, uden de store fejl.
Hovedpersonen skinner desværre ikke specielt meget igennem. Jeg føler ikke rigtigt at jeg kender ham, ud over at han er endnu en nybygger-bums der terroriserer en ukendt junglemåne og fornærmer dens oprindelige befolkning. Teksten er utvivlsomt skrevet før 'Avatar' ramte biograferne, men netop den film overskygger teksten en del og får den til at blegne ved siden af... Og værst af alt - man kan ikke lade være med at drage paraleller! En skam, da du uden tvivl har lagt noget i historiens univers og så uheldigvis er kollideret med den film.
Men jeg vil alligevel læse fortsættelsen! :)

Forresten - hvorfor en den kategoriseret under fantasy, når det er science fiction?...
14 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

146Hawraa Ghaieb (Hawraa)
140Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
113David Hansen (David H)
99Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
87Niels Cenius (Snowlion)
87Ulla Hexibru (heksemutter)
40Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
35Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
30Camilla Diedrich (PoemsbyC)
28Inge Erhard (Inghard)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
27Hans Ib Noe Hansen
27Poul Erik Pedersen (Poulerik)
26Pia Hansen
24Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
22Ansu Orheim (AnsuLa)
21Ida Petersen (Drømmedigteren)
21Christina Harritz (Anniina)
18Jytte Irene Møller (Grammy)
17Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
17Maïa Westh (MaiiaW)
15Sys Høj (Forårsglad)
15Mille Millet (Mille Mille)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
12Nazanin Madjd (Nazanin)
12Sune Yttesen (tuttimanse)
10Anne Mary (Anne M)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

99Hawraa Ghaieb (Hawraa)
97Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
78Ulla Hexibru (heksemutter)
72Camilla Diedrich (PoemsbyC)
62Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
61David Hansen (David H)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
54Christina Harritz (Anniina)
52Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
49Niels Cenius (Snowlion)
46Mette Boe Christensen (MollyTrine)
43Jytte Irene Møller (Grammy)
41Hans Ib Noe Hansen
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
35Ida Petersen (Drømmedigteren)
32Sys Høj (Forårsglad)
30Anna Andersen (Anna-Sara)
29Nazanin Madjd (Nazanin)
28Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
25Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
25Mille Millet (Mille Mille)
25Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
24Jeshua Fink (DigitalKitsch)
22Ansu Orheim (AnsuLa)
22Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
19Inge Erhard (Inghard)
18Emil Hjort
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Maïa Westh (MaiiaW)
12Anna Knudsen (Annak)